| |
Hvad er HOG?
|
|
H.O.G. står for Harley Owners Group og er en verdensomspændende forening for Harley-Davidson ejere.
Foreningen er stiftet i 1983 og har på verdensplan over 1.000.000 medlemmer.
I Danmark findes 3 underafdelinger af H.O.G. - kaldet chaptere. Disse chaptere er Chapter 1 Aros, Århus; Copenhagen Chapter,København og Chapter Jylland Syd, Rødding.
Alle ejere af en Harley-Davidson motorcykel kan blive medlem.
|
|
Hvem er Chapter 1 AROS? |
|
Chapter 1 AROS er det første danske chapter og er hjemmehørende i Århus. Navnet AROS er vikingenavnet for byen Århus. Chapterets sponsoring dealer er CAP´s Harley-Davidson. Chapteret drives efter retningslinier udstukket af Harley-Davidson.
Medlemsdatabase - kun adgang for medlemmer
|
|
Hvad er formålet med et H.O.G. Chapter? |
|
- Velgørenhed: H.O.G. er en velgørende forening - det betyder at eventuelt overskud i foreningen skal skænkes til velgørende formål. Alle de år chapteret har eksisteret, har der været mulighed for at donere et overskud til forskellige velgørende formål.
- Gode oplevelser: I Chapteret samles Harley-entusiaster i en upolitisk familieorienteret forening omkring den fælles interesse: Harley´en. Der arrangeres mange forskellige aktiviteter spredt over hele året og over hele landet - ligesom der årligt arrangeres udenlandske ture til internationale arrangementer eller visitter hos udenlandske chaptere til fremme for international forståelse.
- Samvær: Et overordnet formål med foreningen er at have det sjovt sammen - og være sammen om vores fælles interesse - at køre på Harley-Davidson.
Samtidig sætter vi pris på at hele familien kan deltage i de arrangementer vi afholder. Kort sagt - gode venner, flere venner, gode oplevelser sammen.
|
|
Hvem er medlemmerne? |
|
Vores medlemmer kommer fra alle grupper i samfundet. Vi har fundet sammen omkring vores fælles interesse uafhængig af politiske standpunkter, økonomi og status. Vi er sammen fordi vi gerne vil være sammen - og fordi vi sætter pris på den livsstil som Harley-Davidson står for.
Kun medlemmer af den internationale organisation kan blive medlemmer af de lokale chaptere.
Medlemsfordele?
Alt dette og meget mere kan du læse om på www.hog.com
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om Chapter 1 AROS, er du velkommen til at henvende dig til os.
Vores adresse er:
HOG CHAPTER 1 AROS - DENMARK
Lystrupvej 1 e
8240 Risskov
Telefon: +45 8741 5555
Eller du kan henvende dig pr. mail til en af medlemmerne af Styregruppen.
Styregruppen Chapter 1 Aros
|
|
Ønsker du at blive medlem, kan du udfylde denne indmeldelsesblanket.
|